Sagsforløb i et børnehus

Et sagsforløb i børnehuset og fasernes indhold og varighed kan variere afhængig af sagernes karakter. I det følgende gives en generel beskrivelse af faserne i et sagsforløb i børnehuset.
Udrednings- og undersøgelsesfase
Dette kan eksempelvis ske ved at afholde et koordinerende sagssamråd, hvor den tværsektorielle indsats koordineres.
Børnehuset kan herefter – som udgangspunkt efter afhøringen af barnet – udrede barnets/den unges behov i relation til overgrebet.
Opfølgningsfase
Indsatsen i børnehuset er tilendebragt, når de involverede myndigheder har foretaget de nødvendige undersøgelser, evt. krisebehandling, og barnets eller den unges behov for støtte foranlediget af overgrebet er afdækket. Kommunen modtager et afsluttende notat fra børnehuset, som indeholder en vurdering og beskrivelse af barnets behov for særlig støtte i relation til overgrebets betydning for barnet. Børn- og ungerådgiver indarbejder børnehusets anbefalinger i den børnefaglige undersøgelse.
Det er barnets/den unges handlekommune, der har kompetence til at træffe afgørelse om evt. foranstaltninger på baggrund af børnehusets udredning af barnets/den unges støttebehov i relation til overgrebet.
Inden barnet/den unge afsluttes i børnehuset, kan der afholdes et afsluttende sagssamråd, hvor børnehusets afsluttende notat kan uddybes, og der kan vurderes yderligere på konkrete foranstaltninger til afhjælpning af barnets/den unges støttebehov.