Indsatser i børnehuset
I børnehuset samles relevante myndigheder og koordinerer deres indsatser i sager om overgreb. På denne side kan du læse om de indsatser, der finder sted i børnehusregi.
Et børnehus skal benyttes i sager om overgreb, hvor der er behov for en tværsektoriel indsats mellem kommune, politi og/eller sygehusvæsen. De relevante myndigheder koordinerer indsatsen i børnehuset, så barnet eller den unge undgår at skulle gentage sin beretning om overgreb flere forskellige steder. Det er børnehusets opgave at koordinere indsatserne i børnehuset så de foregår så skånsomt for barnet som muligt.
I huset møder barnet eller den unge professionelle, der er vant til at tale med børn og unge om overgreb. Det kan for eksempel være fx politi, socialrådgivere eller psykologer.
Nedenfor kan du læse mere om de forskellige indsatser, der finder sted i børnehusregi.
Konsultativ bistand
Børnehuset yder konsultativ bistand til myndighedsrådgivere i kommunen. Konsultationen ydes i sager, hvor kommunen har mistanke om overgreb og på nuværende tidspunkt er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig til sagen eller ønsker at kvalificere deres faglige arbejde ved at sparre med andre fagpersoner.
Konsultationen foregår via telefonisk henvendelse til det børnehus, som kommunen er tilknyttet.
Udredning
Børnehuset bistår med at afdække barnets eller den unges behov for særlig støtte efter et overgreb eller ved mistanke herom.
De nødvendige udredninger og undersøgelser, der relaterer sig til overgreb eller mistanke herom, foretages i børnehuset som en del af den børnefaglige undersøgelse (§ 50). Myndighedssagsbehandleren foretager den samlede børnefaglige undersøgelse (§ 50) og bevarer myndighedsansvaret under hele forløbet i børnehuset.
Krisestøtte
Som en integreret del af udredningen kan der, hvis det vurderes relevant, iværksættes krisestøtte og –behandling til barnet eller den unge samt krisestøtte til barnets/den unges nærmeste omsorgspersoner.
Den samlede kriseintervention i børnehuset vil variere afhængig af overgrebets karakter, barnets/den unges alder og funktionsniveau samt barnets eller den unges og forældrenes/ omsorgspersonernes tilstand og reaktioner.
Den tværfaglige indsats
Det tværsektorielle samarbejde er en af grundstenene for indsatsen i sager om overgreb mod børn. Fagpersoner og myndigheder, der samarbejder i en konkret sag, kan opbygge et fælles vidensgrundlag i sagen, og kan dermed koordinere deres indsatser.
For at udvikle og fastholde den højt kvalificerede tværsektorielle ekspertise i sager om overgreb afholder børnehuset faste samråd med de involverede fagpersoner (børnehussamråd), der ikke er relateret til én konkret sag, men som mere omhandler erfaringsudveksling og opmærksomhedspunkter i verserende sager samt evaluering og læring af afsluttede sager. I børnehussamråd deltager børnehusets faste personale samt repræsentanter fra henholdsvis politi, sygehus, og Institut for Retsmedicin.
Det er børnehusets opgave at koordinere samarbejdet mellem de involverede instanser, herunder at planlægge og afholde sagssamråd.
Der kan afholdes to typer af samråd:
Et konsultativt samråd, hvor der er en tværfaglig drøftelse af håndteringen af sager før eller efter, sagen har været i børnehuset. Drøftelserne har til formål at skabe fælles læring i sagshåndteringen for at kvalificere den tværsektorielle indsats.
Et sagssamråd omhandler en aktuel sag, hvor mindst to sektorer er involveret. Sagssamrådet har til formål – ud fra en tværfaglig drøftelse – at koordinere forløbet for barn og familie bedst muligt, således at der tages hensyn til både den behandlingsmæssige, efterforskningsmæssige og sociale indsats. Et sagssamråd har karakter af et planlægningsmøde, og deltagere er de konkret involverede fagpersoner i sagen. Der kan evt. holdes flere sagssamråd, hvis det findes relevant.
Videoafhøring
En videoafhøring er en struktureret samtale med et barn, hvor hensigten er at opnå detaljeret information om en eller flere begivenheder, barnet har oplevet eller været vidne til.
Videoafhøringer udføres af politiets særligt uddannede videoafhørere, og de foregår i børnehusets særligt indrettede videorum.
Målgruppen for videoafhøringer er som udgangspunkt børn i alderen fra 4 år til og med 14 år.
Formålet med en videoafhøring er at sikre en troværdig, sandfærdig, uforbeholden og uhindret forklaring, som videooptages og kan afspilles i retten.
Når barnet videoafhøres, skånes det som hovedregel for fysisk at møde i retten og afgive forklaring.
Under afhøringen
Barnet taler alene med politiets videoafhører i et særligt indrettet videorum i børnehuset.
Samtalen videooptages og overvåges i et andet lokale i børnehuset af politiets sagsbehandler, en anklager, mistænktes forsvarer, barnets bistandsadvokat, barnets myndighedssagsbehandler fra kommunen, samt en psykolog eller socialrådgiver fra børnehuset.
Efter afhøringen
Efter afhøringen taler videoafhøreren kort med barnet og hjælper med at afrunde oplevelsen. Om muligt får barnet og dets nærmeste omsorgspersoner at vide, hvad politiet forventer, der kommer til at ske. De professionelle i monitorrummet drøfter kort resultatet af videoafhøringen og udveksler evt. kontaktoplysninger til brug for koordineringen af det videre sagsforløb.
Hvad kan barnet forvente i forbindelse med en videoafhøring i børnehuset?
- Børnehuset er et sikkert og børnevenligt sted, hvor børn kan komme og tale med politiets videoafhørere.
- Barnet taler alene med politiets videoafhører i et særligt indrettet videorum i børnehuset.
- Barnets omsorgspersoner opholder sig i et af børnehusets samtale-/familierum, mens barnet afhøres. Når afhøringen er slut, følger politiets afhører barnet tilbage til samtale-/familierummet.
- Inden afhøringen aflægger politiets afhører ofte et hjemmebesøg hos barnet, hvor barnet forberedes på videoafhøringen.
- En psykolog eller socialrådgiver fra Børnehuset overværer videoafhøringen i børnehusets monitorrum, så barnet ikke behøver at fortælle sin historie flere gange.
Retsmedicinsk undersøgelse
Den retsmedicinske undersøgelse kaldes også en personundersøgelse.
Personundersøgelsen benyttes til dokumentation af skader, vurdering af hvordan de er opstået, den anvendte kraft og farlighed samt sikring af biologiske spor. Der laves en retsmedicinsk erklæring, som bruges i politiets efterforskning og i en evt. retssag. Det er politiet, som beslutter, om der skal laves en retsmedicinsk personundersøgelse.
Barnet skal altid være i centrum og undersøgelsen skal være så skånsom som muligt. Sommetider skal der tages blodprøver ved en personundersøgelse, men som udgangspunkt vil barnet ikke blive udsat for hverken narkose, indsprøjtninger, røntgen eller andet ved personundersøgelsen. Dog kan dette være nødvendigt i særlige tilfælde. Personundersøgelsens formål er kun at dokumentere eventuelle fysiske skader.
Personundersøgelser foretages af læger, der er ansat ved de retsmedicinske institutter, og som er særligt uddannede. De laver undersøgelserne sammen med læger og børnesygeplejersker fra børneafdelingerne. Der er altid efterfølgende en retsmediciner med mange års erfaring, der gennemgår undersøgelsesmaterialet og står inde for konklusionen. Denne retsmediciner vil kunne tilkaldes til undersøgelsen.